Tv-program tog røven på mig

Hjemvendt fra Afrika

Hej bloggen ♥

Det er længe siden jeg har været aktiv og det er der en særlig god grund til.

Planen med Afrika var, at jeg skulle komme hjem den 26 november. Af private årsager måtte min veninde og jeg vende snuden mod Danmark igen. Dette er ikke noget jeg vil udtale mig yderligere om, da der er nogle ting, som skal holdes privat. Jeg fik nogle bekymrende beskeder i min indbakke, eftersom jeg ikke havde postet noget længe. Tusind tak for jer, som har sendt mig tanker, men jeg kan fortælle så meget at vi er okay. Ingen grund til bekymring mere :-).

Jeg er startet op i min danske praktik igen, og jeg har afleveret min præsentationsportfolio i søndags – YES! Nu står den på praktik resten af november måned i Danmark, og så skal jeg til eksamen i slutningen af måneden.

Heldigvis fik jeg gjort det, som jeg ønskede allermest i Uganda. Det var at gøre en forskel for Family Spirit, og det har vi og jer som har doneret i den grad gjort! Så tak, for at kunne være med til at gøre denne drøm til virkelighed. 

Her er der et overblik over det, som vi kunne glæde børnehjemmet med:

(2.000.000 shillings) = 3.480kr for denne ko, på nedenstående billede. Her ser i kvinden som er medejer af Family Spirit, samt nogle af børnene fra børnehjemmet. Family Spirit lever af deres farm, det er der hvor de får deres mad fra. Det at vi kunne berige dem med en gravid ko, var de meget taknemmelige for! Nu kan alle børnene nyde mælken. Børnene elsker at tilbringe tid på farmen! Derfor gav vi yderligere (1.000.000 shillings) = 1.740kr til at børnene kunne dyrke en masse mad på farmen.

Så er der den udfordring i byen Masindi i Uganda, at strømmen går HELE TIDEN. Så ofte at der intet lys eller strøm er, til de kære børn. Dette fik vi også ændret, da vi gav 1.800.000 shillings til solceller! Omregnet til kroner er dette 3.132kr. Børnene har nu lys i deres sovesale og det var de ekstremt glade for.

Derudover havde vi løbene hold af børn ude, hvor de fik restaurant besøg. For nogle var dette første gang, og derfor ville de ofte gerne have rundvisning på stedet først. Det var en kæmpe oplevelse. Udover det, fik mange af dem smagt pizza og andet for første gang. Selv de helt små fik den oplevelse, som i ser på nedenstående billede♥

Følgende købte vi også myggenet, til alle børnene. De har desværre de rigtig dumme malariamyg, som er dødsens farlige. Det præcise beløb på det, har jeg ikke. Men vi købte disse myggenet følgende! Derudover kunne vi også forkæle de syge børn som lå indlagte, og gøre deres dage lidt mere hyggelige. POPCORN!

Udover det, gav vi lommepenge til at de kunne gå og shoppe lidt på markeder. Vi gav også en masse til babyerne – her var det alt fra legetøj, badekar, massere af bleer, sutter og ja, jeg kan blive ved.

Så skulle der også bygges ud i klasselokaler, samt skulle der bygges noget som kunne beskytte batteriet til solcellerne.

Til sidst da vi skulle vende snuden mod Danmark, brugte vi resten af pengene på trimmer. De bruger 4.000 shillings pr. barn, når børnene skulle klippes, så nu kunne de klippe alle 250-300 børn gratis.

Vi købte også film, snacks og meget mere. Jeg tænker ikke jeg remser mere op nu, men jeg synes i skal vide, at hver og en som har doneret er virkelig sej. Kæmpe respekt for hvad i har været med til at gøre!

Skulle Philip ikke til Afrika og besøge dig?

Jo, Philip skulle have været og besøge mig fra den 12-26 november. Desværre kan man ikke forudse alt. Dog var det super rart at se Philip igen, og vi er så glade for at være omkring hinanden igen. Philip er helt cool med at han ikke fik oplevelsen af Afrika denne gang, han har selv meget at se til for tiden. 

 – Simone :-* 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tv-program tog røven på mig